Infanteri kampkøretøj med bl.a. 35 mm maskinkanon og maskingevær. - Foto: Ronny Vossen Rasmussen / Forsvaret

Forsvarschefen

Generalløjtnant Flemming Lentfer er fra 1. december 2020 Danmarks nye forsvarschef - og samtidig udnævnt til general.

Flemming Lentfer var ved udnævnelsen 56 år og havde siden 2017 været direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Generalen kommer fra det operative missilforsvar i Flyvevåbnet, hvor han var chef for HAWK Afdeling Vest i 2000-2002 og efterfølgende har gjort karriere inden for både det værns- og koncernfælles område.

Flemming Lentfer har indgående kendskab til Forsvarets operative virke. Han var fra 2015 til 2017 chef for den Værnsfælles Forsvarskommandos Operationsstab, som leder alle nationale og internationale indsættelser.

Forsvarsbudgettet

Regeringen og forsvarspolitikerne satte i 2019 fokus på at skabe en plan for, hvorledes Danmark kunne opnå 2024- NATO-målet om at anvende 2 pct. af BNP (bruttonational-produktet) på Forsvaret.

NATO-målet blev oprindelig fastsat på en konference i Wales i 2014.

Det 6-årige forsvarsforlig i 2018 løftede i forligsperioden til ultimo 2023 forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kroner og blev i 2019 suppleret med en tillægsaftale om at tilføre Forsvaret yderligere 1,5 mia. kroner i 2023.

Herudover skulle der ved "interne rokader i statsbudgettet" supplerende overføres yderligere 3 mia. kroner.

Den politiske konklusion var dengang, at udgifterne til forsvars- og sikkerhedspolitikken i 2023 ville udgøre 1,5 pct. af BNP. 

Ny tværpolitisk forsvarsaftale i 2022

I 2022 blev - med udgangspunkt i Ukraine-krisen og dens konsekvenser - indgået et "nationalt kompromis" om dansk sikkerhedspolitik i en bred tværpolitisk aftale om, at frem mod 2033 skulle budgettet til forsvars- og sikkerhedspolitik løbende øges, så Danmark opnår NATO-målsætningen om anvendelse af 2 pct. af BNP.

Regeringen har efterfølgende udmeldt planer om, at 2033-målet skal søges fremrykket til 2030.

Forsvarsaftale 2023  (som økonomisk rammeaftale)

I juni 2023 blev en bredt politisk funderet forsvarsaftale indgået for de kommende 10 år. For årene 2023-2033 blev fastlagt en rammeaftale på 143 milliarder kroner, der skal anvendes til "genopretning af dansk forsvar og udvikle militære kapaciteter til et niveau, der betyder, at forsvaret kan yde et troværdigt bidrag til NATO".

Forliget er en økonomisk ramme. Der skal over de efterfølgende måneder og år nedsættes udvalg, der skal ned i detaljerne og prioritering - herunder ikke mindst en politisk aftale om fremtidens værnepligt.

En bygningsmæssig genopretning af flere af landets kaserner skal iværksættes snarest muligt. 

Det første ud af 27 danske F-35 jetfly kom i luften i USA den 7. april 2021 og vil nu indgå som træningsfly for danske piloter.
I 2023 lander de første nye fly til Danmark. I 2024 overtager F-35 afvisningsberedskabet, i 2025 kan de deltage i internationale missioner, og i 2027 betragtes flyet som implementeret i Danmark.

Fotoet er lånt fra Forsvaret, og det er optaget på den amerikanske flybase af Lockheed Martin-producenten.

4.000 soldater skal indgå i den ny brigade, der er indviet ved en parade ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Som en del af det seneste forsvarsforlig blev den ny 1. brigade indviet ved en parade på kasernen i Holstebro. Brigaden kommer til at bestå af 4.000 soldater og vil i løbet af de næste par år blive opbygget til fuld kampkraft. 

- Når vi opretter en brigade på 4.000 mand, som dermed bliver Hærens største enhed, så er det værd at fejre. Det er ganske vanskeligt at holde armene nede, for det er kæmpe stort og jeg har glædet mig. At gå fra at have 1.000 soldater til 4.000 soldater og en slagkraftig brigade, det er der ikke andet end positive ting at sige om, siger brigadegeneral Henrik Lyhne, der er chef for 1. Brigade.

Formålet med brigaden er, at den skal kunne indsættes som selvstændig kampenhed og reaktionsstyrke. Med andre ord skal brigaden kunne det hele. Derfor kommer den også til at indeholde enheder fra alle hærens regimenter, så den både rummer kampsoldater, kampvogne, artilleri, ingeniører og meget mere.

- 1. brigade har hidtil været en troppeenhed med enheder, der var specialiseret til at deltage i internationale missioner. Nu får vi en regulær brigade, en troppeenhed med 4.000 soldater, som selvstændigt kan indsættes i kamp, og det er et helt nyt kapitel i Hærens historie, siger Henrik Lyhne.

Den nye brigade er blevet oprettet på grund af et ændret trusselbillede, der har betydet et ønske fra NATO om at oprette flere divisioner og brigade. Og som trofast samarbejdspartner har man fra dansk side valgt at imødekomme det ønske.

- Efter nogle år, hvor man har fokuseret anderledes, så efterspørger NATO nu nogle slagkraftige enheder, der kan indsættes mod det, man tror kan blive en modstander. Og det lytter vi til i Danmark, og derfor har vi besluttet at levere den her slagkraftige brigade, siger Henrik Lyhne.

Opbygningen af den nye brigade er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Arbejdet er i fuld gang, men udover at der skal rekrutteres og uddannes flere soldater, så skal der også stadig investeres i nyt materiel og udstyr. Og det tager alt sammen tid.

- Vi kommer til at udnytte denne forligsperiode helt, som løber til 2023. Det er et kæmpe projekt, og jeg skal bruge cirka 1.000 soldater mere for at komme op på den fulde styrke, slutter Henrik Lyhne.

Kilde: Martin Schmidt Jørgensen, FKO