Falsterske Fodregiments Soldaterforening
5. Regiment
Falsterske Fodregiments Soldaterforening udnævnte i juni 2015
oberstløjtnant Per Lorenz Hinrichsen
som foreningens ærespræsident.
Per Hinrichsen fratrådte med udgangen af juni 2017 sin tjeneste efter mere end 40 år i Forsvaret - i de senere år i Vordingborg Garnison som chef for Operationsafdelingen, stabschef og chef for DANILOG, afsluttende som garnisonskommandant i Vordingborg Garnison.
Per Hinrichsen var i hele sit virke på Vordingborg Kaserne en utrolig god støtte for soldaterforeningens trivsel.
Han var tilsvarende en markant drivkraft i arbejdet for at fastholde Vordingborg Garnison forud for det politiske forlig om Forsvaret i 2013.
STÆRK OG SEJ
Soldaterforeningen udnævnte sin ærespræsident under frokosten ved jubilæumsstævnet 2015.
Bemærk, at oberstløjtnanten fortsat bærer "vort" regimentsmærke, - han var faktisk den sidste!
Myndigheden Garnisonskommandant Vordingborg anvendte det smukke mærke frem til nedlukningen ultimo 2015, men Per Hinrichsen bar det til sin sidste tjenestedag i Forsvaret!
Foto: Søren Højager
En af oberstløjtnant Per Hinrichsens store opgaver som garnisonskommandant inden sin fratræden fra Forsvaret var det store fest- og jubilæumsarrangement i 2013 som markering af garnisonens 100 års jubilæum - hvor Regentparret satte sit helt særlige præg på festlighederne. Her modtager garnisonskommandanten Hendes Majestæt Dronningen på kasernens stadion.
Foto: Søren Højager