Medlemskontingent

Soldaterforeningens ledelse er løbende optaget af at tilpasse foreningens drift og dens efterhånden høje alder til vore medlemmers tilsvarende relativt høje gennemsnitsalder! 

Soldaterforeningen har forventeligt ikke et stort antal driftsår foran os!

Vi er derfor optaget af at værne om medlemskartoteket – og fastholde også vore ældste medlemmer længst muligt.

Medlemskontingentets størrelse bør ikke være et argument for ikke at være med i soldaterforeningen også i de sidste år. 

Repræsentantskabet, der blev nedlagt i juni 2018, besluttede på sit sidste møde at videreføre en reduktion i medlemskontingentets størrelse.

I 2018 nedsattes kontingentet fra kr. 225,00 til kr. 200,00.

I 2019 blev kontingentet yderligere reduceret til kr. 185,00 - og året efter til kr. 175,00.


På årsmødet i september 2025 besluttede hovedbestyrelsen, at kontingentet for 2026 nedsættes til kr. 150,00.

Reduktionen har delvis begrundelse i færre udgifter, da vort medlemsblad udgår ultimo 2025.

Det er en sjælden oplevelse, at noget her i livet bliver billigere, men det gør altså kontingentet til din soldaterforening! 

STÆRK OG SEJ!