
625201/1964 KP Preben E. Olsen
med regimentsfanen
Falsterske Fodregiments
Soldaterforening
5. Regiment
DYBBØL MØLLE -
- et dansk nationalsymbol
Dybbøl Mølle er oprindelig fra 1744 - og er et centralt dansk nationalsymbol, især kendt fra De Slesvigske Krige i 1849 og 1864, hvor møllen blev skudt i sænk og genopbygget.
Møllen fungerede som observationspost og signalsystem.
Efter en brand i 1935 blev den nuværende mølle rejst og fungerer i nutiden som museum.
Møllen blev et dansk nationalt symbol efter krigen i 1864.
Den nuværende mølle er den femte på stedet. Den første, opført i træ i 1744-45, brændte i år 1800 efter lynnedslag. Den blev i 1802 afløst af en muret vindmølle med møllehat af træ.
Under Treårskrigen i 1849 blev den beskudt af tyske forbundstropper og brød i brand.
En ny vindmølle i solidt murværk blev opført i 1853. Den blev centrum for voldsomme kampe i 1864-krigen. Det danske militær havde oprettet en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne var det muligt at signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. Fra den 15. marts var møllen under konstant beskydning, og den 10. april blev den skudt i grus af de tyske tropper.
Efter krigen blev møllen genopført af den gamle dansksindede møllerslægt, som i 1895 overdrog den til et konsortium med redaktør H.P.Hanssen i spidsen.
I 1920 blev DYBBØL MØLLE overtaget af en selvejende institution, bl.a. med de danske soldaterforeninger, der fortsat er driftherre.
Møllen brændte fjerde gang i 1935, antagelig som følge af en kortslutning. Den blev genopført og fortsatte som kord- og grynmølle frem til 1990.
Herefter har den fungeret som museumsmølle, drevet af Museet på Sønderborg Slot.
Omfattende restaureringer af såvel vindmøllen som møllerboligen blev foretaget i årene 2006 - 11 og bekostet af A.P.Møller-Fonden.
Op til genforeningsjubilæet i 2020 blev Dybbøl Mølle nænsomt renoveret, ydervæggene blev kalket, og der blev opsat nye møllevinger.
Historisk beretning om DYBBØL MØLLE ..........
DYBBØLDAGEN 2026 - program .......................
Aktuelle informationer
I årsberetningen fra Danske Soldaterforeningers Landsraad skriver præsidenten primo 2026 om DYBBØL MØLLE:
Det går fortsat godt med vedligeholdelsen og renoveringen af Dybbøl Mølle. De senere års bevillinger på Finansloven har muliggjort, at møllen i dag fremstår som et flot nationalt monument. Besøgstallet ligger konstant på ca. 15.000 gæster om året.
Økonomisk giver driften et lille overskud.
Dybbøl Mølle err omfattet af et større udviklingsprojekt i de kommende når, hvis hovedsigte er en modernisering af formidlingen og at tiltrække flere gæster. Dette har betydet et forstærket samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderborg Kommune.
Driften af Dybbøl Mølle er formelt overdraget til Museum Sønderjylland.